/*collapsed submenus*/

Velkommen til en rejse til de Vestindiske øer

De Vestindiske Øer + New York/Miami

Da De Vestindiske Øer i 1917 blev solgt til USA blev det enden på et 245-årigt dansk kolonieventyr i Caribien. Oplev fortællinger fra historien som blandes med caribisk stemning, farverig kultur og de tropiske strande. For at gøre udrejsen behagelig, starter rejsen med nogle dage i en Amerikansk storby som New York eller Miami.
En rejse forslag kunne være:
– Starter med nogle overnatninger i New York, hvor du oplever byen der aldrig sover
– Herefter ophold på St. Croix, hvor du bor i Christiansted med den hyggelige strandpromenade og det smukke gamle fort. Mange muligheder for at opleve kulturen og den smukke natur på St. Croix.
– Vandflyver tager dig til St. Thomas, hvor du boer lidt udenfor Charlotte Amalie. Byen rummer masser af historie, kultur og mulighed for shopping, og er et godt udgangspunkt for at udforske øen. Efter en oplevelsesrig tur flyes der mod Danmark

Klik på red_Marker for information om områderne

Områdeinfo

Hent info her

Fra 1672 til 1917 havde Danmark en koloni i Caribien kaldet Dansk Vestindien. Den bestod af øerne St. Thomas, St. Jan( nu St. John) og St. Croix. I 1917 blev kolonien solgt til USA for 25 mio. dollars i guld. 

Slaveri

Manglen på arbejdskraft blev løst ved at begå en af historiens største forbrydelser mod menneskeheden – den transatlantiske slavehandel. Nogle år før koloniseringen af St. Thomas havde Danmark etableret forter på Afrikas vestkyst med det formål at handle med guld, elfenben og slavegjorte afrikanere. Det blev startskuddet på en storstilet handel og fragt af mennesker over Atlanten, hvor de blev opkøbt af plantageejere til at arbejde i sukkerrørsproduktionen. I alt skønner man i dag at omkring 120.000 slavegjorte afrikanere blev fragtet på de danske skibe til Caribien. Mange af dem nåede aldrig at komme frem, og hvis de gjorde, ventede der dem en hård skæbne i sukkerrørsmarkerne.

Sukker

Sukker blev i løbet af 1600-tallet en efterspurgt vare i kongeriget Danmark-Norge og resten af Europa. Ønsket om selv at kunne producere det søde stof fik det dansk-norske kongerige til at støtte initiativer til at kolonisere et område i Vestindien. I 1671 oprettede man Vestindisk Kompagni i København, som i 1672 koloniserede den ubeboede ø St. Thomas. I de følgende år arbejdede kompagniet på at få etableret plantagedrift og sukkerrørsproduktion på øen. Det var et hårdt og slidsomt arbejde i den tropiske varme, og der var mangel på arbejdskraft.

Modstand

Det er naturligt for mennesker at gøre modstand, når de udsættes for umenneskelige forhold. Nogle slavegjorte afrikanere vandt friheden ved at løbe maron, dvs. stikke af. De gemte sig i bushen eller flygtede til naboøerne. Der er også eksempler på deciderede oprør, f.eks. det store oprør på St. Jan i 1733, hvor den slavegjorte befolkning tog og holdt magten i mere end et halvt år. Kun på grund af militær assistance fra de franske og engelske naboøer lykkedes det Danmark at nedkæmpe oprøret. Oprøret i 1733 har i dag en mærkedag på St. John. Også efter slaveriets afskaffelse i 1848 sker der oprør. Et eksempel er arbejderoprøret i 1878 på St. Croix, Fireburn.

Slaveriets afskaffelse

I Danmark siger vi gerne, at vi var det første land til at afskaffe slaveriet. Det er dog ikke den fulde sandhed. Danmark var rigtig nok det første land til at afskaffe den transatlantiske slavehandel, altså fragten af slavegjorte mennesker fra Vestafrika til Vestindien. Det skete i 1792 med den såkaldte Forordning om Negerhandelen. Men forbuddet betød ikke, at slaveriet som sådan ophørte. Plantageejerne i Vestindien måtte nemlig fortsat godt have slaver.

Det var imidlertid ikke empati for de slavegjorte mennesker, der alene var årsag til forbuddet mod den transatlantiske slavehandel. Det handlede i sidste ende om økonomi. De mange dødsfald under skibsfarten betød nemlig tabte indtægter for slavehandleren. Forbuddet trådte desuden heller ikke i kraft med det samme, men først i 1803. I denne 10-års periode eksploderede antallet af slaveoverfarter med støtte fra den danske regering i form af fordelagtige lån. Og med skattelettelser på indførelsen af kvindelige slaver stod målet klart: Dansk Vestindien skulle blive selvforsynende med slaver. Der var ligefrem tale om at oprette særlige avlsplantager, hvor kvindelige slaver skulle avle fremtidens arbejdskraft.

Mens slaveriet blev afskaffet på de britiske Jomfruøer i 1833, fortsatte slaveriet ufortrødent i Dansk Vestindien. Helt frem til slaveriets afskaffelse i 1848. I Danmark fremhæver vi gerne, at det var Guvernør Peter von Scholten, der gav slaverne deres frihed. I Vestindien ser historien anderledes ud. Her mener man ikke, at guvernøren gav slaverne fri, men at slaverne tog sagen i egen hånd og krævede deres frihed.

Livsvilkår efter 1848

Hvad betød afskaffelsen af slaveriet for den vestindiske befolkning? Efter 1848 fik de forhenværende slaver ansættelse som arbejdere på de selv samme plantager. Deres levevilkår forbedredes ikke væsentligt – hverken hvad angik bolig, sundhed, uddannelse eller økonomi. Utilfredsheden bredte sig og førte i 1878 til det arbejderoprør på St. Croix, der kaldes Fireburn.

Kilde: Nationalmuseet 

Man kan opleve St. John på en dagstur fra St. Thomas, eller man kan vælge at bo nogle nætter på øen. Færgen til St. John afgår fra Red Hook et par gange i timen, og i visse perioder af året kan man sejle direkte fra Charlotte Amalie.

Fra Cruz Bay kan man gå ud til de paradisiske Salomon Beach og Honeymoon Beach. Man kan også tage de åbne safaribusser ud til de mange andre strande , til f.eks. en svømmetur ved Trunk Bay og Cinnamon Bay. Førstnævnte optræder ofte på listen over verdens smukkeste strande, men alle St. Johns strande er fantastiske. Sandet er bare ekstra hvidt, og vandet er ekstra blåt og klart!

Et besøge Annaberg Plantage kan også anbefales, hvor I går gennem ruinerne af en gammel sukkerplantage. Ofte er der frivillige, lokale guider, som kan fortælle spændende historier om slaveoprør.

St. Thomas er den mest befolkede af de tre øer, og er her hovedstaden Charlotte Amalie er beliggende. Charlotte Amalie var tidlgere en meget aktiv handelshavn, men i dag lægger der dagligt store krydstogtskibe til, og som gør det til en travl by med restauranter, natteliv, toldfrie butikker.

Magens Bay er Sankt Thomas’ mest populære strand, en beskyttet, hjerteformet bugt, der strækker sig mere end 1,5 kilometer og byder på safirblåt vand og hvidt sand, der føles som paradis. Du finder de perfekte steder til fiskeri, snorkling, vandaktiviteter. Øen er også rig på dansk historie, og nogle af de lokale taler stadig lidt dansk og mange af dem bliver meget glade for, at hører man kommer fra Danmark. Gå igennem gaderne i Charlotte Amalie og du vil opleve, at gå igennem en del af Danmarks historie

I 1493 blev øen opdaget af den spanske søfarer og opdagelsesrejsende Christoffer Columbus. I 1733 blev øen solgt til det Dansk-vestindiske kompagni, som straks lod alle nationaliteter, etniske og religiøse grupper flytte til øen. I 1917 blev Sankt Croix solgt til USA sammen med resten af Dansk Vestindien.

Christiansted, Frederiksted, Christianværn, Toldboden, Ford Frederik, Rainbow Beach, Cruzan Rom, Sandy Point  er kun nogle få af de mange fantastiske seværdigheder og steder øen Sankt Croix i Dansk Vestindien har at tilbyde

Få et tilbud

Udfyld Tilbudsformularen herunder og modtag et tilbud

    Vi vil gerne overnatte antal gange i : A: New York B: Miami C: St. Croix D: St. Thomas E: St. John Andre overnatninger

    Vi vil rejse: Antal rejsedage Tidligst afrejse Senest hjemkomst

    Vi er: stk Voksen stk Barn (2-12 år) stk Spædbarn (0-2 år)

    Vi vil gerne overnatte i: stk Værelse m/1 dobl. seng stk Værelse m/2 dobl. seng stk Værelse m/2 dobl. seng og          sovesofa (Findes ikke alle steder)

    Hotel standard:
    (De steder det er muligt) Best Western ? Best Western Plus ? Best Western Premier ? My-Light vælger ?

    Vi vil gerne køre i : stk Personvogn stk Minivan stk SUV stk

    Vi vil gerne flyve fra: (gerne flere valg) København Billund Aalborg Hamborg Anden lufthavn

    Person oplysninger: Navn Gade og nr Post nr/by E-Mail Tlf nummer

    Vil gerne modtage My-Lights nyhedsbrev

    Diverse ønsker/kommentarer: