Pas og Visumregler for indrejse i USA
Skal du som dansk statsborger på ferie- eller forretningsrejse i USA kan du som udgangspunkt frit rejse ind i USA uden visum og blive i landet i op til 90 dage på den såkaldte Visa Waiver ordning. Du skal blot opfylde følgende betingelser:
• Du har et gyldigt maskinlæsbart pas – reglen gælder også for børn.
• Du har en bekræftet returbillet eller en bekræftet billet for videre rejse til en destination uden for USA.
• Du opholder dig i USA i maksimalt 90 dage.
• Der skal udfyldes nedenstående tre forskellige formularer (My-Light udfylder de to, du skal selv udfylde ESTA):
1. Secure Flight
2. ESTA
3. APIS
1. Secure Flight
TSA (Transportation Security Administration) kræver, at du oplyser passagernavn (som det står angivet i dit pas), køn og fødselsdato i forbindelse med din reservation af rejser til/fra og via USA.
My-Light sørger for at udfylde dine Secure Flight oplysninger
2. ESTA (Electronic System for Travel Authorization)
Du skal også udfylde en elektronisk ESTA ansøgning for at blive godkendt til indrejse i USA. ESTA forhåndsregistreringen giver dig ingen garanti for indrejsetilladelse i USA, men tjener kun som en tilladelse til at flyve til USA.
Det er dit eget ansvar at udfylde din ESTA ansøgning korrekt via nedenstående link senest 72 timer før din afrejse. Ukorrekte oplysninger eller for sen udfyldning kan medføre indrejseforbud i USA. ESTA registreringen koster 14 USD. Husk, at du også skal udfylde en ESTA ansøgning, hvis du kun rejser via USA i transit til en anden destination.
3. APIS (Advanced Passenger Information System)
Alle luftfartselskaber skal af sikkerhedshensyn indsamle bestemte oplysninger om alle passagerer og besætningsmedlemmer, der rejser til/fra og via USA. Oplysningerne inkluderer bl.a. passagerens hjemland og adresse under opholdet i USA.
My-Light sørger for at udfylde dine Secure Flight oplysninger, dog er der nogle flyselskaber hvor det først er muligt at udfylde din APIS i forbindelse med din check-in i lufthavnen.
Hvem kan ikke benytte Visa Waiver ordningen og skal søge om visum?
De fleste danske statsborgere kan rejse til USA uden visum under det såkaldte Visa Waiver Program.
Du skal kun søge om visum:
• Hvis du skal arbejde eller studere i USA.
• Hvis du ikke er i besiddelse af en ren straffeattest.
• Hvis du ikke er dansk statsborger.
• Hvis du tidligere er blevet nægtet visum til USA.
• Hvis du tidligere har ”glemt” at forlade USA inden udløbet af den 90 dages visumfri periode.
• Hvis du vil opholde dig i USA mere end 90 dage.
Den amerikanske ambassade
Kontakt til den amerikanske ambassade i Danmark, hvis du ønsker yderligere oplysninger om pas- og visumreglerne generelt:
Embassy of the United States of America
Dag Hammerskjölds Alle 24
2100 København Ø
Tlf. 3341 7100 – hverdage 14.00 – 16.00
Den amerikanske ambassades hjemmeside