Miami


Miami er synonym med brede sandstrande og en behagelig varme. Men Miami er også en hel del mere end det. Miami er shopping, forskellige kulturer efter massiv indvandring, afgangshavn for mange krydstogter til Caribien og ikke mindst bydelen Little Havana. Det klassiske Art Deco-distrikt i Miami Beach er dog det største trækplaster i Miami. En tur op og ned ad strandpromenaden skal man opleve.

Miami er beliggende ved Atlanterhavet og er Floridas næststørste by efter Jacksonville. Miami har ca. 400.000 indbyggere, og ligger i et tropisk bælte dvs. med tropisk klima og tropisk plantevækst.

miami_beach

Miami Beach
Det klassiske Art Deco-distrikt i Miami Beach er det største trækplaster i Miami. En tur op og ned ad strandpromenaden er et must, når du besøger byen. Ocean Drive er stedet, hvor man viser sig frem. Den særlige Art Deco-stil i Miami Beach stammer fra 30’erne, hvor de lave huse langs Ocean Drive skød op. Oprindeligt var husene hvide, men i dag hører neonfarver til i Miami Beach.


E009902

Miami downtown
Når det gælder shopping er valget nemt: Flagler Street i downtown bugner med små sjove butikker, hvor du kan købe billigt tøj, kufferter og elektronik i alle afskygninger. Du skal dog være opmærksom på, at de cubanske indehavere er dygtige købmænd. Så prut om prisen – og hav styr på prisniveauet hjemmefra.


Little Havana
Cirka 650.000 eksil-cubanere anslås i dag at bo i Florida, og en del af dem har deres gang i Little Havana i Miami. Hovedgaden Calle Ocho, identisk med S.W. 8th Street, er hovedfærdselsåren, og en gåtur byder på cigarrullende cubanere, kaffehuse, restauranter og ældre mænd, som spiller domino på gadehjørnerne.

CoralGables06

Coral Gables
Rigmanden George E. Merrick drømte i begyndelsen af 1900-tallet om at skabe sin egen by i byen med butikker, kirker, skoler og rådhus. Hovedstrøget Miracle Mile er mest kendt med flere eksklusive butikker. Desuden findes der fire smukke byporte ind til kvarteret.


 

Coconut Grove
Ikke langt fra Coral Gables ligger Coconut Grove, der i 60’erne og 70’erne var et populært kvarter for hippier og intellektuelle i Miami, men som nu er blevet et mondænt party-kvarter med bl.a. to store shoppingcentre med restauranter, biografer, barer og spillesteder. Hertil kommer cafeer og gallerier. Synes du ikke nattelivet i Miami Beach slår til, er der også fuld gang i løjerne i Coconut Grove.

Everglades-Swamp

Everglade og John Pennekamp Coral Reef
Så er der heller ikke langt til store seværdigheder som sumpområdet Everglades samt John Pennekamp Coral Reef som er nordamerikas største koralrev, der ligger ud for kysten langs Florida Keys, og som byder på en mangfoldighed af farverige fisk og koraller.


 
 
 



Tilbudsformular

Vi vil gerne overnatte antal gange i :
Miami
Andre overnatninger

Vi vil rejse:
Antal rejsedage
Tidligst afrejse
Senest hjemkomst

Vi er:
stk Voksen
stk Barn (2-12 år)
stk Spædbarn (0-2 år)

Vi vil gerne overnatte i:
stk Værelse m/1 dobl. seng
stk Værelse m/2 dobl. seng
stk Værelse m/2 dobl. seng og
         sovesofa (Findes ikke alle steder)

Hotel standard:
(De steder det er muligt)
 Best Western ?
 Best Western Plus ?
 Best Western Premier ?
 My-Light vælger ?

Vi vil gerne køre i :
stk Personvogn
stk Minivan
stk SUV
stk

Vi vil gerne flyve fra: (gerne flere valg)
 København
 Billund
 Aalborg
 Hamborg
 Anden lufthavn

Person oplysninger:
Navn
Gade og nr
Post nr/by
E-Mail
Tlf nummer

 Vil gerne modtage My-Lights nyhedsbrev

Diverse ønsker/kommentarer: