Velkommen til rundrejse i Nord Øst USA
En køretur rundt i det nordøstlige USA, kan føre gennem så vidt forskellige områder som storbyerne New York og Washington, naturfænomenet Niagara Falls samt de stor naturområder i New England.
Klik på for information om områderne
Områdeinfo
Hent info her
New Haven er en af de ældste byer i USA, og er nok mest kendt for Yale Universitet. Yale blev grundlagt i 1701, ligger i Downtown New Haven, og er byens største arbejdsgiver. Samtidig ligger der en lang række museer i tilknytning til universitet, som offentligheden kan besøge. Ellers kan New Haven byde på et meget levende downtown med mange gamle victorianske huse, hyggelige butikker, cafeer og restauranter. Ved havnen ligger en tro kopi af slaveskibet Amistad, der fragtede slaver fra Afrika til Amerika. Turister kan få en guidet tur på skibet og se udstillinger om slavehandlen og dens afskaffelse.
New Port er omgivet af vand fra syd, øst og vest, er USA's maritime by nr.1 og var vært for America's Cup fra 1930 - 1983. Yachter og fiskekuttere ligger side om side i havnen. En tur ad den snoede Ocean Drive giver et sjældent syn af imponerende sommerpalæer fra gammel og nyere tid. De smukke huse, bygget på klipperne ud mod havet, vidner om beboere der ikke mangler dollars. En besøg på sommerpalæet The Breakers kan også anbefales. Det er bygget i italiensk renæssancestil med 70 værelser, og blev opført i 1893.
Cape Cod (1.033 km²) er en arm-formet halvø som udgør den østligste del af staten Massachusetts. Selv om Cape Cod oprindeligt hang sammen med fastlandet, blev den første Cape Cod-kanal fuldført i 1914 og ændrede i realiteten Cape Cod til en stor ø. Den nordøstlige del af Cape Cod er beskyttet af nationalparken. Kystlinjen byder på dejlige vandreture rundt i kystnaturen, der minder meget om kystnaturen ved Vestjyllands fjordområder. Længst mod nord finder man dejlige sandstrande, der tiltrækker mange badelystne turister i sommermånederne. Cape Cod er et yndet weekendfristed for en for indbyggerne i Boston og New York.
Cape Cod (1.033 km²) er en arm-formet halvø som udgør den østligste del af staten Massachusetts. Selv om Cape Cod oprindeligt hang sammen med fastlandet, blev den første Cape Cod-kanal fuldført i 1914 og ændrede i realiteten Cape Cod til en stor ø. Den nordøstlige del af Cape Cod er beskyttet af nationalparken. Kystlinjen byder på dejlige vandreture rundt i kystnaturen, der minder meget om kystnaturen ved Vestjyllands fjordområder. Længst mod nord finder man dejlige sandstrande, der tiltrækker mange badelystne turister i sommermånederne. Cape Cod er et yndet weekendfristed for en for indbyggerne i Boston og New York.
Ved Bostons havnefront er der altid liv med gadecaféer, afslapning og fiskerestauranter. Det gamle, nostalgiske kvarter, Beacon Hill, gemmer på små hyggelige gader i gammel stil med gamle lygtepæle og stenbelagte gader. Det er i dette kvarter, de velhavende bor. I udkanten af Beacon Hill ligger Sams Bar, kendt fra tv-serien af samme navn. På Quincy Market finder man alverdens spændende madretter og midt i det hele mødes alle ved borde og bænke og nyder deres frokost. Boston er også blevet berømt for det store Harvard University, der er USA's ældste universitet.
The Catskills som Catskills Mountains oftest kaldes, er et bjergområde der byder på 98 bjergtinder på over 1.000m højde. Her er der rig lejlighed til at vandre på de mange hundrede kilometer afmærkede ruter eller vugge ned af Esopusstrømmen på store, oppustede gummidæk, kaldet tubing. Tæt på Hunter finder man Kaaterskill Falls som er det højeste vandfald i staten New York med 80m (Niagaras er 51m) Tæt på vandfaldet er der sandstrande ved de langstrakte søer, hvis man har lyst til at bade eller sejle en tur i en robåd. My-Light benytter hotel Best Western New Baltimore Inn som er beliggende i West Coxackie, som er ligger mellem Catskills(20km) og byen Albany.
Williamsport har omkring 55.000 indbyggere og er bygget op omkring handel med tømmer, der blev sendt ned af floden fra bjergene. Det er i byer som Williamsport, man kan finde de dybe værdier, som det amerikanske samfund bygger på. Værdier som frihed, familie, og hårdt arbejde for at klare til dagen og vejen.
Ithaca / Finger Lakes: Før man smager for meget på Rieslingen ved en af de 11 langstrakte Finger Lakes, så kør lidt rundt i området og besøg bl.a. Taughannock Falls, indianer monumenterne og hør/læs om indianernes kamp for deres land og herefter kan det anbefales at udforske USA næststørste vinproducerende stat (New York) som netop i dette område byder på de fleste vingårde.
Buffalo er den næststørste by i delstaten New York. Byen ligger i den vestlige ende af delstaten og havde ved folketællingen i 2005 279.705 indbyggere. Byen ligger ud til Lake Erie syd for Niagara-floden der forbinder Lake Erie med Lake Ontario. Byen er hjemsted for NFL-holdet Buffalo Bills og NHL-holdet Buffalo Sabres.
Langt de fleste turister, der besøger Niagara Falls kommer sydfra. Derfor er den amerikanske side af grænsen det naturlige udgangspunkt for de fleste besøgende. Amerikanerne kommer dog til kort, når det gælder den bedste udsigt over Niagara Falls, for mange mener, at den skal man til Canada for at få. Fra den canadiske side af grænsen er der stort set fri udsigt til det 750 meter brede Horseshoe Falls med et fald på 52 meter.
Pittsburgh, også kaldt Stålbyen, byder på skøn natur, arkitektoniske perler og masser af kultur. Byen er også defineret af sin geografi, to forskellige floder – Monongahela og Allegheny – løber sammen og bliver til Ohio River. Vandvejene deler byen i næsten 100 forskellige kvarterer
Den amerikanske hovedstad Washington D.C. summer af politisk aktivitet og aktive lobbyister. I dag er Det Hvide Hus, parlamentsbygningen Capitol og det militære hovedkvarter Pentagon stort set lukket land pga. terrorangrebene den 11. september 2001, men Washington D.C. er meget mere. Washington har en række andre enestående monumenter og museer, der er med til at understrege byens profil som USA’s hovedstad. Alligevel synes den ikke større end en stor provinsby, når man sammenligner med andre storbyer som f.eks. New York. Det er ved lov bestemt, at ingen bygninger må være højere end Capitol, så det er ikke skyskrabere byen bærer præg af.
Staten Pennsylvania har haft religionsfrihed i næsten 150 år, og det har medført at mange forskellige religiøse grupper har bosat sig i staten. Den største og mest kendte er Amish folket. De fastholder en oprindelig levestil og har derfor hverken tv, elektricitet, telefon, billeder, biler, maskiner, modetøj og alt andet fra nutiden. Det bedste sted at opleve Amish-folket er i området omkring Lancaster. Specielt lige øst for Lancaster i det lille bysamfund "Bird in Hand" kan man se arbejdet i markerne og møde de karakteristiske hestevogne og gammeldags påklædte amish-folk på de små landeveje.
Philadelphia var byen, hvor den amerikanske uafhængighedserklæring blev udfærdiget i 1776, og siden underskrevet den 4. juli samme år – USA’s nationale uafhængighedsdag. En central by i den amerikanske bevidsthed, og byen har mange museer og institutioner. Byen var den første amerikanske hovedstad og den største by i USA, inden den blev overhalet af Boston og New York. Se bl.a. den amerikanske frihedsklokke, der ringede det glade budskab om den amerikanske uafhængighed ind den 4. juli 1776. Philadelphia ligger dels i Pennsylvania, men byen er vokset ud over sine grænser, og en del af byen ligger i dag øst for Delaware floden, som markerer grænsen til nabostaten New Jersey.
Atlantic City er østkystens svar på Las Vegas. Hoteller, kasinoer og shows præger bybilledet langs stranden. Førhen var byen et feriested for de velhavende, men i dag er den besøgt af alle. Alle byens seværdigheder, store hoteller og kasinoer ligger langs The Boardwalk, der er en 6 km lang strandpromenade. Til den ene side fest og glade dage, til den anden hav, strand og badeferie. Hilton, Caesars's Palace og Bally's er 3 kendte hoteller i Atlantic City, som man også finder i Las Vegas.
New York City, også kendt under tilnavnene "the Big Apple", "Gotham" og "byen, der aldrig sover", er den folkerigeste by i USA, beliggende på den sydøstligste spids af staten New York. Byen består af fem bydele, der hver udgør et amt: The Bronx, Brooklyn, Manhattan, Queens og Staten Island. New York er en gigantisk by med utallige muligheder og en fascinerende blanding af kulturer, over- og underklasse, kunstnere og forretningsfolk, jøder og katolikker, asiater, latinoer og afroamerikanere. Her er hele verden repræsenteret i et område på størrelse med Bornholm.
Få et tilbud
Udfyld Tilbudsformularen herunder og modtag et tilbud